Karise

Karise ligger på Østsjælland, på grænsen til Stevns. Byen og omegnen er måske det mest interessante område på Østsjælland. Ældst blandt minderne er vel nok Pebringegården, som i 1938 blev overflyttet til Frilandsmuseet ved Sorgenfri. Da den blev nedbrudt, fandt man i jorden under den flere kulturlag, der viser, at bebyggelsen her går tilbage til ældre jernalder.

De to Karisegårde er bygget på voldstedet for den gamle hovedgård, som lå lidt uden for byen, og hvis ruin er fredet.

Sagnet om fru Marthe
Sagnet fortæller om en fru Marthe, der ejede Karisegård, som på hendes tid blev ødelagt af vendiske sørøvere, mens hun søgte tilflugt i et kammer over hvælvingerne i Karise kirke. I Karise præstegårdshave findes rester af den hellige fru Marthes kilde, hvortil der så sent som i 1758 ofredes gaver.

Umiddelbart kunne man forledes til at tro, at byen var vokset op omkring den højtliggende kirke. Det er også delvis rigtigt. Imidlertid lå det oprindelige Karise (1261 Kalwaris) nordvest for kirken på den anden side af åen, der løber gennem byen, mens størstedelen af det nuværende Karise er vokset op omkring jernbanen, der blev anlagt i 1879.

Som nævnt hed Karise i 1261 Kalwaris, hvilket kan oversættes til "Kalveris", som betyder "kratskov, hvori kalvene græsser". Imidlertid fortæller men hellere, at en hr. Karl af Riise skulle have givet byen navn. Forhistorien er den, at salmedigteren og præsten B. S. Ingemann (1789-1862) i et af sine digte tog et par linier fra folkevisen om dronning Dagmars død, nemlig "I kan hente mig, liden Kirstin, herr Karls søster af Riise". Dermed skabte han figuren Karl af Riise, som blev biskop Absalons væbner. Denne Karl af Riise var ifølge B:S Ingemann med Absalon på det togt til Estland, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219. Ingemann lader endda Karl af Riise være personen, der modtager flaget. Videre lader han Absalon indsætte Karl af Riise indsætte på Karisegaard - en kendt lokalitet, hvor man stadig kan se spor af voldsteder ca. 1400 m nordvest for Karise kirke. Udover B.S. Ingemanns fantasifulde beretning, er der ingen datidige optegnelser om Karl af Riises tilknytning til navngivelsen af Karise - derimod eksisterer der optegnelser fra 1911 om "Afholdslogen Karl af Riise". Men det er jo en ganske anden historie.

Karise Station. Her standser Østbanen på vejen mod Køge eller Fakse.

Elverhøj, der ligger nær Juellinge nordøst for
Karise, er en anden kendt lokalitet, der også optræder i litteraturen.

Karise kirke
- Fæstningen på kirkebakken!

Højt hævet over Stevnså-dalen ligger Karise kirke med Moltkernes gul-grå gravkapel bygget sammen med kirkens sydmur. kapellet er bygget 1766-69, mens kirken er væsentligt ældre. Første skriftlige optegnelse om kirken kendes i et testamente fra 22. marts 1261, hvor den sjællandske stormand Peter Olafsøn skænkede 12 mark penge til dens indvielse, underforstået at han dermed købte sig en gravplads i kirken. I testamentet nævnes også en præst og en diakon i Karise, hvilket tyder på, at der i forvejen har været en kirke på stedet - måske af træ.

Nu var det ufredstider i 1200-tallet, så kirken blev bygget som fæstning. Den lå ganske udsat for vendernes angreb. På den anden side var dalen nemlig en sejlbar fjord. Denne dobbelte funktion kan ses i den særprægede højde, som koret har. Det menes også at bygningsdelene har haft et andet og mere fladt og åbent tag, hvorfra et mere offensivt forsvar skulle møde angriberne. Imod sædvane er kirken bygget af en gang, d.v.s. at kor, skib og tårn er bygget samtidigt. Den er dermed et udmærket eksempel på 1200-tallets byggestil, og en del af deres konstruktioner er direkte inspireret af den samtidige bygning af Roskilde domkirke.

En teori går ud på, at koret og tårnet er bygget til den gamle kirke, som er en slags forsvarsværker, og at selve kirkeskibet senere er erstattet af den nuværende stenbygning. Sikkert er det, at i 1350 har kirken stået i den form, vi kan se i dag.

Mens hvælvingerne på skibets loft er frie, er der såvel over tårnhvælvingen som over koret fyldt op med murbrokker og mørtel, så der er plant gulv.

Koret er usædvanligt højt (2 stokværk = 10 m.), mens skibet er 6,9 m. Oprindelig var tårnet kun tilgængeligt inde fra kirken ad en trappe, der er bygget ind i selve muren. Senere er der, i sydmuren, lavet et lille tårnrum med dør ud til det fri.

Loftsrummet over koret har i et sagn fået navnet fået navnet "Fru Marthes Kammer". Ifølge savnet søgte en fru Marthe af Karisegård tilflugt her, da en horde strandhugsmænd fra Hûgen (vendere) røvede og plyndrede, samt lagde hendes gård totalt øde. Fru Marthe forblev i kirken, til gården var genopbygget. 1,5 km. nordvest for kirken ligger voldstedet fra denne gamle hovedgård.

Fra kirkens opførselstid se kalkmalerier i såvel hvælvene som på korets østvæg og i dettes vinduesnicher, der i øvrigt i udformning minder meget om skydeskår. På pillerne mellem vinduerne ses Maria og Johannes. De synes at være som sidefigurer til et forlængst forsvundet alterkrucifiks. På midtvinduets sider er malet en skægløs konge og en biskop med liljestav. Også andre steder i kirken er der rester af kalkmalerier.

Prædikestolen er i bruskbarok (1640-40) med hermer og evangelistfigurer, samt i øvrigt en livlig ornamentering. Stolestaderne i skibet har bruskbarokke gavle (ca. 1640). Granitdøbefonden er moderne med dåbsfad (sydtysk arbejde) fra sidst i 1500-tallet. Alterbordet er muret af kridtsten i 1925 med samtidigt krucifiks af eg med inskription på bagsiden. "kopi fra Karrebæk kirke Anno 1925". Den tidligere altertavle fra ca. 1850 forestillede Kristi Himmelfart og hænger i våbenhuset. I såvel kirken, som på kirkegården samt ved kirkeladen ses gravsten med fortællende inskriptioner fra 16-1700-tallet.

Copyright Webshop-Danmark 1997-2001 E-mail info@4653.dk